Forside
Hovedsider
Biografier
Gilmour's diskografi
Kontakt
Sitemap

Live in Gdansk - Easter Egg

På engelsk kaldes det "Easter Eggs" altså påskeæg. Det siger os ikke så meget på dansk, men for englændere og især amerikanere, er påskeæg noget påskeharen gemmer rundt omkring, for eksempel i haven, som hovedsageligt børnene så kan rende rundt og finde.
Derfor kalder man også sådan nogle skjulte indslag på f.eks DVD'er og CD'er for Easter Eggs.

Som bekendt var det ikke kedeligt og lige ud af landevejen med Pink Floyd. Helt tilbage til da The Wall blev udgivet på DVD, var der små Easter Eggs - ikke særligt spændende, men de var der. Gilmour fortsætter stilen. Så derfor er der mere ved disse Gdansk-discs end øjet ser.... Der er i hvert fald tre gemte ekstra indslag som jeg kender til.

For at komme ind på det første påskeæg, skal du afspille "Gdansk Diary", og enten se den til enden eller spole hen til rulleteksterne. Dér kommer den velkendte "ståltrådsmand" frem.(som vist her ved siden af) Lige når den gør det, skal du trykke på din enterknap på din fjernbetjenning og frem kommer så en forlængelse af denne dokumentar.

Det andet Easter Egg kommer frem på disk 3 (Gdansk koncert DVD'en),hvor du skal gå til "Track Selection" og markere "Echoes". Efter et stykke tid vil den begynde at blinke (Faktsik går der et godt stykke tid) og når den gør det, skal du trykke Enter/OK på din fjernbetjening

Så vil du komme til et klip hvor David Gilmour og Rick Wright forklarer hvordan man i sin tid skrev Echoes. Det er faktsik et guldkorn for os fans. Ikke så meget fordi at der er så meget i historien, men fordi det er Gilmour og Wright der sidder og fortæller historien til Guy Pratt. Det er jo noget andet end når man ser dem forklare noget i et interview til en journalist.

Det sidste Easter Egg jeg kender til, ligger gemt bag "Barn Jam 166" på disk fire.

For at komme ind på den, skal du fra hovedmenuen på disken og først vælge "Performances" hvor du får en liste over de numre/optagelser du kan se. Du skal så vælge "Next" for at komme til næste side.
Her skal du sætte cursoren ud for "Barn Jam 166" hvorefter du skal trykke på den venstre pil på din fjernbetjening.
Så vil du komme til en menu der spørger om du vil have "Subtitles". Ligeyldigt hvilen undertekst du vælger eller om du tager den uden tekster, så kommer du til en video hvor Gilmour og Wright taler om at "jamme" i laden ("The Barn")

Som alle andre der laver hjemmesider, vil jeg også gerne høre din mening om pinkfloydhyldest.dk.
Hvis du har fundet hele vejen her ned til bunden af min Gilmour side, må den da have været lidt interessant
Vær rar at skrive et par ord i min gæstebog
[ Skriv i min Gæstebog ] - [ Læs min Gæstebog]
Eller skriv direkte til mig pinkfloyd@pinkfloydhyldest. (tilføj selv dk - jeg er træt af spam.)


eXTReMe Tracker